Nordens servicepartner for ladestandere og batterilagre.

Beskriver, hvor meget energi der er lagret i batteriet lige nu, som procent af den tilgængelige kapacitet. 100 % betyder fuldt opladet, 0 % er den nedre grænse, systemet tillader. Energistyringen bruger SOC til at afgøre, hvornår batteriet skal lades, levere energi eller reservere kapacitet til fx nødstrøm. Et BESS bør ikke køres kontinuerligt mellem absolutte 0 og 100 % – producenten definerer et anbefalet arbejdsområde, der balancerer energi, ydelse, sikkerhed og levetid.

Beskriver batteriets tilstand sammenlignet med, da det var nyt. SOH påvirkes af kapacitetstab, indre modstand, temperatur, antal cyklusser og driftstid. Når SOH falder, reduceres den tilgængelige energi gradvist og i nogle tilfælde også effekten. Et system skal derfor ikke kun fungere ved levering, men også have tilstrækkelig kapacitet efter flere års drift – producentens garanterede kapacitet og end-of-life-kriterium bør altid vurderes i projektplanlægningen.

Angiver, hvor hurtigt et batteri lades eller aflades i forhold til den nominelle kapacitet. 1C betyder teoretisk hele kapaciteten på cirka én time, 0,5C cirka to timer og 2C cirka en halv time – forudsat at systemet er specificeret til det. C-rate påvirker effekt, varmeudvikling, virkningsgrad og ældning, så celler, BMS, PCS og køling skal dimensioneres til den ønskede hastighed. Skeln mellem energikapacitet (kWh/MWh) og effekt (kW/MW): to batterier kan have samme energi, men meget forskellig maksimal effekt.

Beskriver, hvor meget energi batteriet kan lagre. Et system på 1 MWh har teoretisk 1.000 kWh ved nominelle forhold, men den faktisk anvendelige energi afhænger af det tilladte SOC-område, DoD, temperatur, SOH, PCS-begrænsninger og styringsstrategi. Nominel kapacitet er derfor ikke det samme som netto leverbar energi. Ved dimensionering bør man se på energibehov, driftstid, effekt, reservekapacitet og forventet degradering gennem projektets levetid.

Beskriver, hvor hurtigt BESS kan modtage eller levere elektrisk effekt. Et batteri kan fx have 1 MWh energikapacitet og 500 kW effekt – hvilket forenklet giver cirka to timers drift ved fuld effekt. Effekten bestemmes ikke kun af batteriet: PCS, kabler, beskyttelse, transformer, køling og nettilslutning skal også kunne håndtere den. Tommelfingerregel: effekt = hvor hurtigt energien leveres, energi = hvor meget der er tilgængeligt.

Beskriver, hvor meget af energien der kan hentes ud igen efter lagring. Tilføres 100 kWh, og 90 kWh kan leveres tilbage, er virkningsgraden 90 %. Tab opstår i celler, PCS/inverter, transformere, kabler og køling og varierer med belastning, temperatur, SOC og driftsstrategi. RTE er særligt vigtig ved energiarbitrage og peak shaving – brug systemets reelle nettovirkningsgrad i økonomiske beregninger, ikke kun en enkelt komponentværdi.

Angiver, hvor stor en del af batteriets tilgængelige kapacitet der er brugt. 80 % DoD betyder, at 80 % er brugt, og cirka 20 % er tilbage som reserve. DoD hænger direkte sammen med levetiden: dybere og hyppigere cyklusser belaster cellerne mere end mere overfladiske. Batterilevetid angives derfor sammen med betingelser for DoD, temperatur, C-rate og SOC-område. Et større batteri kan i nogle tilfælde give samme tilgængelige energi med lavere DoD – og dermed længere levetid.

Beskriver, hvor mange lade- og afladningscyklusser batteriet kan klare, før det når producentens end-of-life-kriterium, fx en bestemt resterende kapacitet. En «cyklus» er ikke nødvendigvis én fuld opladning og afladning – flere delvise cyklusser kan tilsammen udgøre én fuld ækvivalent cyklus (EFC). Den reelle levetid påvirkes af temperatur, C-rate, DoD, gennemsnitlig SOC, kalenderældning og driftsmønster – vurder derfor den forventede brug gennem hele projektets levetid, ikke kun det angivne antal cyklusser.

Batteriets overvågnings- og beskyttelsessystem. Det måler cellespænding, strøm og temperatur og beregner værdier som SOC og SOH. BMS overvåger cellerne, identificerer afvigelser, beskytter mod over- og underspænding, kontrollerer temperaturgrænser og bidrager til cellebalancering. I større systemer kommunikerer BMS videre med PCS, EMS og andre styringssystemer. BMS er centralt for sikkerheden – godt design handler om, hvordan hele batteripakken overvåges, beskyttes og styres.

Grænsefladen mellem batteriets jævnstrøm (DC) og nettet eller lasten på vekselstrømssiden (AC). PCS styrer energiflowet begge veje: fra nettet til batteriet ved opladning og fra batteriet til nettet eller lasten ved afladning. PCS bestemmer, hvor meget effekt der kan leveres eller modtages, og kan også have funktioner til netstøtte, effektfaktor og beskyttelse. Samspillet mellem batteri, BMS, PCS og EMS er afgørende i et komplet BESS.

Et BESS fungerer som et integreret system, hvor flere komponenter arbejder sammen:

Et godt BESS-design starter med anvendelsen. Typiske spørgsmål i en dimensioneringsanalyse:

• Hvor mange kW eller MW skal systemet kunne levere?
• Hvor mange kWh eller MWh skal være tilgængelige?
• Hvor længe skal batteriet kunne levere den ønskede effekt?
• Hvor ofte skal batteriet lades og aflades?
• Hvilken DoD og hvilken SOC-reserve er ønskelig?
• Hvordan påvirker temperatur og driftsforhold ydelsen?
• Hvilken kapacitet og effekt skal være tilgængelig efter flere års drift?
• Hvordan skal BESS integreres med net, solceller, ladere eller eksisterende energisystemer?